Morbus Bechterew

Morbus Bechterew er en gigtsygdom, der også går under betegnelsen rygsøjlegigt eller på latin spondylitis ankylopoietica(AS). Sygdommen angriber først og fremmest ryggen og leddene mellem korsben og hofteben.

Bechterews sygdom starter typisk med bækkenledsbetændelse (sacroileitis) og betændelsesagtige forandringer i senebånd, knoglehinder og ledhinder. Derfra brede den sig til hele ryggen og nakken og i nogle tilfælde endda til brystkassen. Sygdommen kan i sjældne tilfælde også ramme hofte-, knæ- og skulderled. Derudover får hver tredje Morbus Bechterew-patient betændelse i øjets regnbuehinde. Sygdommen indgår i rækken af autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme. Nogle får problemer med fortykkelse af klapperne til hovedpulsåren (aorta). Hos mellem en fjerdedel og halvdelen kan man se mikroskopiske betændelsesagtige forandringer i tyktarmen og klappen mellem tyndtarm og tyktarm, også hos dem, der ikke har symptomer på betændelse i tarmene. Nyrerne og lungerne kan også blive angrebet.  Inflammation i denne sygdom er et centralt element.

Behandles sygdommen ikke, vil der vokse knogleudvækster ud fra begge sider af ryghvirvlerne, som vil vokse sammen og resultere i stivhed og uoprettelig bevægelighed og krumning af rygsøjlen.

Årsagen til Bechterews sygdom kender man ikke med sikkerhed, men man ved, at tilbøjeligheden til en vis grad er arvelig og hænger sammen med vævstypen HLA-B27, som dog ikke alle med sygdommen har.

Aktiviteten i sygdommen bliver afspejlet i sænkningsreaktionen eller niveauet af C-reaktivt protein – CRP, der afspejler graden af inflammation i kroppen. Der er ofte en let blodmangel og øget mængde IgA antistoffer.

Symptomerne starter ofte i teenage-alderen eller hos unge voksne, typisk med lændeproblemer i form af en dyb smerte og morgenstivhed i op til et par timer, som bedres ved bevægelse.

Konventionel behandling af MB/AS indebærer smertestillende medicin der reducerer inflammation og/eller undertrykker immunforsvaret, samt motion og fysioterapi.

Anne

Kontakt
Tlf.nr: 40 32 40 40
Email: anne-dorthe@mail.dk

Telefontid: Mandag - Fredag kl. 8.00-9.00
Konsultation: Mandag - Fredag efter aftale


Priser
Personlige konsultationer er individuelle forløb for dig, der har brug for personlige samtaler og rådgivning om kost og livsstilsændringer.

Mere om priser